1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem kunden og Westergaards Multirens vedrørende vinduespudsning, fliserens, algebehandling og øvrige udendørs serviceydelser (”Ydelser”). Ved bestilling af en ydelse accepterer kunden disse handelsbetingelser.


2. Aftaleindgåelse og kontakt

En bindende aftale anses for indgået, når kunden mundtligt eller skriftligt har accepteret et tilbud fra Westergaards Multirens. Bestilling kan ske via telefon, e-mail, kontaktformular eller mundtlig aftale på adressen.

Når tilbuddet er accepteret, fremsendes en skriftlig bekræftelse via e-mail eller SMS med oplysninger om tidspunkt, uge og aftalte ydelser. Denne bekræftelse fungerer som dokumentation for aftalen og er bindende for begge parter.

Ved abonnementsaftaler fortsætter ydelsen herefter løbende i henhold til disse handelsbetingelser.


3. Abonnement og ingen binding

Hos Westergaards Multirens er der ingen binding på vinduespudsning eller andre serviceydelser.

Hver udført pudsning betragtes som en selvstændig ydelse. Kunden betaler derfor kun for den enkelte pudsning, der er udført.

Eventuelle gentagne aftaler (fx hver 4. eller 8. uge) er udelukkende en service for kundens bekvemmelighed og indebærer ikke nogen forpligtelse til et minimumsantal ydelser.

Kunden kan til enhver tid aflyse eller stoppe fremtidige aftaler uden binding, dog senest 24 timer før den planlagte udførelse, jf. de generelle betingelser om aflysning.


4. Servicefradrag

Som privatkunde har du mulighed for at benytte servicefradraget ved køb af vinduespudsning. Fradraget udgør typisk ca. 26 %, afhængigt af gældende regler.

Servicefradraget skal indberettes af kunden selv via Skat.dk. For at være berettiget til fradraget skal betalingen ske elektronisk, og fakturaen skal gemmes som dokumentation.


5. Aflysning, udeblivelse og adgang

Aflysning eller ændring af en aftalt ydelse skal ske senest 24 timer før den planlagte udførelse og meddeles skriftligt via e-mail til DW.multirens@gmail.com.

Ved aflysning eller ændring senere end 24 timer før den planlagte ydelse forbeholder Westergaards Multirens sig retten til at opkræve et gebyr på 50 % af opgavens pris ekskl. moms.

Hvis Westergaards Multirens møder op til den aftalte tid, men arbejdet ikke kan udføres på grund af manglende adgang (fx låst port, hund, aflåst bygning eller anden forhindring), faktureres det fulde beløb for den aftalte ydelse.

Ved sygdom, særligt dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, hvor det er uforsvarligt eller umuligt at udføre arbejdet, flyttes aftalen til førstkommende mulige tidspunkt uden ekstra omkostninger for kunden.


6. Forberedelse før vinduespudsning

Kunden skal sikre fri og forsvarlig adgang til vinduerne samt fjerne løse genstande i vindueskarme, større møbler, krukker m.v., så arbejdet kan udføres sikkert og effektivt.

Er kunden gangbesværet, handicappet eller sengeliggende, kan der ydes ekstra hjælp efter forudgående aftale. Dette skal oplyses ved bestilling, da der i så fald afsættes ekstra tid.

Det er kundens ansvar, at vinduer og døre kan åbnes og lukkes, samt at karme, rammer og radiatorer er i rimelig stand. Westergaards Multirens fraskriver sig ansvar for skader, der skyldes manglende vedligeholdelse eller dårlig stand.


7. Betaling

Betaling for udførte ydelser sker som udgangspunkt via faktura.

Kunden kan betale via bankoverførsel eller via betalingslink (kort eller MobilePay), som fremgår af fakturaen.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. moms, medmindre andet er oplyst.

Betalingsfristen er 7 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Ved manglende rettidig betaling forbeholder Westergaards Multirens sig retten til at fremsende rykker. Der kan pålægges rykkergebyr og renter i henhold til gældende lovgivning.

Ved betaling via betalingslink behandles betalingen sikkert gennem en godkendt betalingsudbyder.

Ved fortsat manglende betaling forbeholder Westergaards Multirens sig retten til at overdrage sagen til inkasso og/eller suspendere fremtidige ydelser.


8. Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler ved det udførte arbejde skal meddeles skriftligt senest 24 timer efter udførelsen via e-mail til DW.multirens@gmail.com.

Ved berettigede reklamationer udbedres fejlen hurtigst muligt uden ekstra omkostninger for kunden.


9. Ansvar og erstatning

Westergaards Multirens behandler kundens ejendom med omhu og er ansvarsforsikret.

Westergaards Multirens påtager sig ikke ansvar for:

  • Skader på allerede defekte eller dårligt vedligeholdte vinduer, rammer, karme eller fuger
  • Indirekte tab, driftstab eller følgeskader
  • Ridser eller skader, der skyldes tidligere slitage og først bliver synlige efter rensning

Eventuelle erstatningskrav skal fremsættes skriftligt og dokumenteres med fotos inden for rimelig tid efter udførelsen.


10. Force majeure

Westergaards Multirens kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket levering som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder men ikke begrænset til ekstremt vejr, sygdom, strejke, ulykker eller transportsvigt. Ydelser udføres snarest muligt, når forholdene igen tillader det.


11. Persondatapolitik

Når du som kunde afgiver personoplysninger til Westergaards Multirens (fx navn, adresse, telefonnummer og e-mail), behandles oplysningerne udelukkende med henblik på at kunne levere den aftalte ydelse og administrere kundeforholdet.

Oplysningerne opbevares sikkert og deles kun med nødvendige samarbejdspartnere (fx fakturerings- og planlægningssystemer).

Vi overholder gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du har til enhver tid ret til indsigt i, rettelse eller sletning af dine oplysninger ved henvendelse til: DW.multirens@gmail.com

Oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige for formålet, eller når lovpligtig opbevaringsperiode udløber.


12. Forbehold for fejl og ændringer

Der tages forbehold for eventuelle taste fejl, prisændringer og trykfejl på hjemmeside eller andet materiale fra Westergaards Multirens.

Westergaards Multirens forbeholder sig retten til løbende at ændre handelsbetingelserne uden forudgående varsel. De til enhver tid gældende betingelser findes på virksomhedens hjemmeside.


13. Kontaktoplysninger

Westergaards Multirens
v/Daniel Westergaard
Frederiksvej 2 4281 Gørlev
CVR: 41237074
Mobil: 28 99 39 28
E-mail: DW.multirens@gmail.com


14. Accept

Ved bestilling af service eller tegning af abonnement hos Westergaards Multirens accepterer kunden disse handelsbetingelser i deres helhed.


Særlige betingelser pr. ydelse

Nedenstående særlige betingelser gælder som supplement til de generelle handelsbetingelser. Ved modstrid går de særlige betingelser for den konkrete ydelse forud.

15. Særlig betingelser - Fliserens

15.1 Omfang og tilbud

Tilbud på fliserens er baseret på de oplysninger, kunden har oplyst (fx areal, belægningstype, adgangsforhold og ønskede tilvalg som fugesand og/eller imprægnering). Hvis de faktiske forhold afviger fra de oplyste, kan prisen justeres, så den afspejler det reelt udførte arbejde.

Tilbud gælder som udgangspunkt for almindelige betonfliser. Ved specialbelægninger (fx natursten, granit, skifer, sandsten, klinker m.v.) kan der gælde andre priser og/eller særlige forbehold, som aftales særskilt.

15.2 Opmåling og areal

Areal kan opmåles på stedet. Hvis der er væsentlig forskel mellem oplyst og faktisk areal, reguleres prisen til det korrekte areal. Bed- og planteområder, brønde, kantafgrænsninger og andre elementer inde i belægningen kan indgå i arealgrundlaget, da de påvirker arbejdets udførelse.

15.3 Forberedelse, adgang, vand og el

Kunden skal sikre:

  • Fri og sikker adgang til arbejdsområdet (rydning af løse genstande, krukker, møbler m.v.)
  • Tilgængelig vandforsyning (udendørs hane) samt mulighed for strøm, hvis aftalt/krævet
  • At særlige forhold oplyses på forhånd (fx drænforhold, kælderskakter, sarte overflader, løse fuger, sætningsskader)

Hvis arbejdet ikke kan udføres ved ankomst pga. manglende forberedelse/adgang, kan der aftales ny tid, og der kan opkræves gebyr for spildtid og kørsel i henhold til de generelle betingelser.

15.4 Vejrforhold og tidsplan

Fliserens og især imprægnering er vejrafhængigt. Ved uegnet vejr (fx kraftig regn, frost, stærk blæst eller for høj luftfugtighed) kan arbejdet udskydes til førstkommende mulige tidspunkt.

Hvis imprægnering eller andre dele af opgaven ikke kan udføres samme dag pga. vejret, kan opgaven færdiggøres ved et senere besøg. Kunden faktureres i så fald for det faktisk udførte arbejde, og resterende ydelser faktureres, når de er udført.

15.5 Resultatforventninger og naturlige forhold

Fliserens fjerner typisk alger, mos, snavs og belægninger, men resultat påvirkes bl.a. af flisernes alder, porøsitet, tidligere behandlinger, skyggeforhold, fugt, jordbund og vedligeholdelse.

Kunden accepterer derfor følgende almindelige forhold, som Westergaards Multirens ikke kan holdes ansvarlig for:

  • Fliseskred/sætninger, der bliver synlige efter rens
  • Revner, frostsprængninger, porøsitet, afskalninger eller anden eksisterende nedbrydning, der afdækkes ved rens
  • Farve- og nuanceforskelle (fx under carport/overdækning kontra åbne områder)
  • Kalkudfældninger/udtræk, som kan blive mere synlige efter rens

15.6 Vand, afløb, drøn og omgivelser

Ved fliserens bruges vand, og der vil forekomme afløb af vand samt skyl af facader, sokkel, vinduer m.v. Kunden er ansvarlig for at sikre, at afløb/dræn kan håndtere almindeligt skyllevand og at der ikke er utætheder, hvor vand kan trænge ind (fx ved kælderskakte, revner, utætte fuger eller lignende).

Westergaards Multirens kan ikke holdes ansvarlig for vandindtrængning, oversvømmelse eller følgevirkninger, der skyldes forhold ved bygning/grund.

Sarte områder (fx elinstallationer, udendørs stik, lamper, sensorer) skal afdækkes eller oplyses på forhånd.

15.7 Naboer, biler, pool m.v.

Kunden er ansvarlig for at informere naboer, hvis arbejdet kan medføre oversprøjt/afskylning på naboside, samt for at fjerne/afdække genstande (fx biler, havemøbler, grill, pool-udstyr). Ved arbejde tæt på pool kan der forekomme indtrængning af støv/skidt; afdækning er kundens ansvar.

15.8 Fugesand og efterarbejde

Hvis fugesand er tilvalgt, leveres/påføres det efter aftale. Efter påføring må kunden forvente at skulle feje overskydende sand af belægningen. Hvis belægningen har særligt brede/dybe fuger eller ujævnheder, kan der være behov for ekstra sand/arbejde mod merpris.

15.9 Reklamation ved fliserens

Reklamation over fliserens skal ske skriftligt og med fotodokumentation senest 7 dage efter udført arbejde, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.


16. Særlige betingelser - Algebehandling af tag

16.1 Omfang og tilbud

Algebehandling af tag udføres som en overfladebehandling med godkendt algemiddel. Behandlingen kan bestilles som enkeltkøb eller som serviceaftale (fx årlig eller hvert 2. år), hvis det tilbydes/aflales.

Tilbud er baseret på kundens oplysninger om tagtype, adgangsforhold og højde. Kunden skal oplyse relevante forhold, herunder tagets højde, hældning, tagmateriale og eventuelle særlige risici.

16.2 Vigtig viden om effekt og tid

Algebehandling er ikke en ”øjeblikkelig rens”. Effekten udvikler sig gradvist og afhænger af vejr, tagtype og begroning. Det er normalt, at tagets udseende først ændrer sig over tid (uger til måneder), og at nedbrydningen af begroning sker løbende.

16.3 Sikkerhed, adgang og højde

Af hensyn til sikkerhed kan Westergaards Multirens afvise eller udskyde opgaver, hvor adgangsforhold, højde, hældning, underlag eller andre forhold gør arbejdet uforsvarligt. Hvis behandlingen kræver særlig adgang (stige, lift, adgang fra nabogrund m.v.), skal dette aftales på forhånd og kan medføre tillæg.

Hvis adgang til nabogrund er nødvendig, er det kundens ansvar at indhente naboens tilladelse.

16.4 Forberedelse før algebehandling

Kunden skal sikre:

  • Fri adgang rundt om huset/arbejdsområdet
  • At sarte genstande og områder afdækkes eller fjernes (fx havemøbler, tekstiler, børnelegetøj, trampolin, udendørs el-komponenter)
  • At dyr holdes inde, og at vinduer/døre holdes lukkede under udførelsen

Ved manglende forberedelse kan arbejdet blive udskudt, og der kan opkræves gebyr for spildtid og kørsel jf. de generelle betingelser.

16.5 Vejrforhold og planlægning

Algebehandling er vejrafhængig. Ved uegnet vejr kan behandlingen udskydes til et senere tidspunkt uden ekstra beregning.

16.6 Afskylning, afløb og afsmitning

Efter behandling kan der forekomme afløb/afdrypning fra taget, og der kan komme afsmitning på fx fliser, facader, vinduer eller regnvandsafløb. Kunden skal være opmærksom på dette og fjerne/afdække genstande efter behov.

Westergaards Multirens kan ikke holdes ansvarlig for forhold, der skyldes tagets/bygningens beskaffenhed, herunder utætheder, defekte tagrender/nedløb eller utilstrækkelige afløb.

16.7 Resultatforbehold

Westergaards Multirens garanterer ikke, at al begroning forsvinder fuldstændigt, eller at taget forbliver algefrit i en given periode, da genbegroning afhænger af bl.a. vejr, skyggeforhold og omgivelser. Vedligeholdelse kan være nødvendig, og serviceaftale kan anbefales.

16.8 Reklamation ved algebehandling

Reklamation over algebehandling skal ske skriftligt og med fotodokumentation senest 7 dage efter udført behandling, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.


17. SEO-ord og tydelighed

For at gøre vilkårene lette at finde og forstå, kan disse handelsbetingelser omtales som: handelsbetingelser, vilkår, betingelser, servicevilkår eller aftalevilkår for vinduespudsning, fliserens, algebehandling og tagrenderens i Gørlev, Kalundborg og omegn. Dette ændrer ikke indholdet eller din retstilling som kunde.


18. Særlige betingelser — Tagrenderens

18.1 Omfang af ydelsen

Tagrenderens omfatter rensning af tagrender for blade, mos, slam og andet løst materiale. Rensning af nedløbsrør er ikke inkluderet i standardydelsen, men kan tilkøbes efter aftale.

Ydelsen udføres manuelt og/eller med egnet udstyr fra jorden, stige eller andet forsvarligt adgangsmiddel, afhængigt af forholdene på ejendommen.

18.2 Adgang, højde og sikkerhed

Af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed udføres tagrenderens kun, hvis adgangsforholdene er forsvarlige. Hvis opgaven kræver særligt udstyr (fx lift), eller hvis højden, hældning, underlag eller adgangsforhold vurderes uforsvarlige, forbeholder Westergaards Multirens sig retten til at afvise eller udskyde opgaven. Eventuelle tillæg for særligt udstyr aftales særskilt.

Kunden er ansvarlig for at sikre fri adgang omkring bygningen, herunder at fjerne eller flytte biler, havemøbler, affaldscontainere og andre genstande, der kan hindre adgangen.

18.3 Resultat og forbehold

Efter tagrenderens vil tagrender og nedløb være renset for synligt og tilgængeligt materiale. Westergaards Multirens kan ikke garantere, at skjulte forhold, sammenfaldne rør, utætheder eller konstruktionsfejl udbedres ved rensningen.

Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for:

  • Utætte, beskadigede eller fejlagtigt monterede tagrender eller nedløb
  • Skader som følge af skjulte forhold i tagkonstruktionen
  • Overløb eller vandskader, der skyldes konstruktionsmæssige fejl, utilstrækkelig dimensionering eller manglende vedligeholdelse

18.4 Vand, afløb og omgivelser

Ved rensning kan der forekomme nedfald af snavs, vand og materiale på facader, fliser og omgivelser. Kunden skal sikre, at sarte genstande afdækkes eller fjernes forud for arbejdets udførelse.

18.5 Abonnement og binding

Eventuelle gentagne aftaler om tagrenderens (fx årlig eller halvårlig rens) indgås uden binding. Kunden kan frit opsige fremtidige ydelser uden varsel, dog senest 24 timer før den planlagte udførelse, jf. de generelle handelsbetingelser.

18.6 Reklamation ved tagrenderens

Reklamation over tagrenderens skal ske skriftligt og med relevant billeddokumentation senest 7 dage efter udført arbejde, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.